Det er koldt udenfor, og vi har fundet flyverdragterne og huer frem. Jeg er for længst blevet 2 år. Hmm, det blev der ikke skrevet noget om på min blog, men nu er jeg så 2 år og 4 mdr.

Jeg taler så fint nu og er blevet en stor og fræk pige. Jeg har lært gode ord fra Astrid og Madicken-filmene, så når hun og jeg skændes, ja så flyver der ord som “djævleunge” og “lortetante” efter hinanden. Men vi er også rigtig gode til at lege med hinanden, og igår “læste” Astrid 3 bøger for mig inden vi skulle afsted til vores børnehave og vuggestue.

Jeg er blevet rigtig skrap til at tegne. Se bare hvordan jeg tegner edderkopper her:

Jeg kan selv tage min flyverdragt af og på. Og også min støvler, men jeg kan selvfølgelig ikke selv binde sløjfer, så det skal jeg have hjælp til.
Jeg sover i køjeseng under Astrid, men allerhelst sover jeg inde hos min mor i hendes seng, når det er hende vi er ved. Så kan jeg ligge og hive og rode hende i håret hele natten. Det elsker jeg.

Jeg bruger stadig ble, men mange morgener er den hel tør og så går jeg ud på toilettet og hiver bleen af og tisser på potten. Det syntes min mor er vildt sejt.

Og ellers er jeg en glad og syngende pige. Jeg synger eller nynner fra morgen til aften. Pippi-sange er jeg vild med, men også Bim bam busse, Godmorgen Sol, Se min kjole og en Sigurd-sange. Og jeg kan tælle til 20. Også hvis jeg kun skal sige hver andet tal. Og så kan jeg sige mit fulde navn og min adresse hos mor. Jow jow.

og jeg er vist 92 cm høj og vejer ca 14 kg… tror min mor

Det har været et turbolent forår. Mor og far er blevet skilt, så Astrid og jeg er nu delebørn. Det fungerer meget godt, men vi er jo begge nogle intelligente piger, der ikke bare lader os spise af med hvad som helst, så vi reagerer som vi nu kan. Jeg er snart to år, er blevet et lille snakkehovede og har meget krudt i numsen. Elsker at løbe og hoppe, og er ikke bange for lidt motoriske udfordringer.

Jeg elsker også at se film. Noget Astrid ikke fik lov til i min alder, men når mor skal lave mad, så får vi lov. Hvis jeg må bestemme bliver det enten Pippi Harbamme (sådan siger jeg Langstrømpe) eller Emil fra Lønneberg, som jeg elsker!!!! Jeg kan godt finde på at råbe ud i det blå “faar, vi skal have palt til middag!” Så skal man lige vide det er et Emil-citat for at kunne følge med. Og når jeg piller ved vindueshasperne i vores værelse, så siger jeg “Emil, kom nu ud!” som Ida gør, når hun skal lukke skarnsknægten ud af værkstedet. Hehe.

Jeg har lært at sige meget fra Astrid, og kan derfor kalde min mor både for “gammel ostebøf” og “irriterende”. Og så siger jeg at “Atid er tarvelig”. Det siger hun jo også om mig

Når Astrid og jeg skændes er mit bedste våben at bide hende. Det er ikke så godt. Men effektivt! Men jeg må ikke og får skæld ud, og så siger jeg undskyld, men har alligevel vundet den kamp.

Jeg elsker min vuggestue og derovre er der ingen problemer med mig. De syntes jeg er det nemmeste og dejligste gladeste barn, og jeg bliver afleveret på 2 sekunder eller hvor lang tid det tager mig at smide mor og far ud igen, så jeg kan lege med mine kammerater.

Hver tirdag bliver jeg passet af Morfar og Aase mens Astrid er til ballet. Det elsker jeg. Morfar er den bedste og jeg kan selv klatre op på hans skød, når han sidder i kørestolen, og så læser vi bøger sammen. Aase er lidt jaloux. Hun vil også gerne putte med mig, og det får hun også lov til når vi lægger puslespil eller leger med dukker.

Alt sådan noget med højde og drøjde kan jeg ikke fortælle, for min mor har ikke målt eller vejet mig længe.. men jeg bruger 92 i tøj og 23 i sko.

Min mor begyndte at pynte huset op med kravlenisser og lysende juledimser igår, da det var første søndag i Advent. Astrid og jeg var ikke helt med på det, men da vi skulle lave juledekoration var Astrid der som et lyn og kastede sig med stor iver over lerklump og gran. Jeg ville hellere spise clementiner, så det gjorde jeg så. Jeg er blevet meget bedre til at sige lyde, der minder om rigtige ord. Jeg siger ap’sin, godt nok om clementiner, men det tæller vel? Så kan jeg sige mæ’k om mælk og o’siner om rosiner. Det er klart fremskridt. Og jeg nikker og siger tydeligt JA, hvis jeg bliver hørt og forstået. Jeg bruger babytegn også. Jeg har på eget initiativ brugt tegn for baby, bamse, , bad/vaske, mere og mad, uden at jeg bare efterlignede det fra mor eller far. HehDe er faktisk næsten holdt op med med at bruge dem til mig, før de rigtig var kommet igang. De er ikke så standhaftige.

I morges fik jeg så pakke i min julesok. Det var Astrid der viste mig, at Julemanden havde været der. Hun havde faktisk heller ikke opdaget sin egen, før vores forældre sagde hun skulle kigge efter. Jeg fik en træjulesprællemand, som jeg syntes lignede en bamse, så det babytegn lavede jeg så. Vi spiste morgenmad i buldermørke, fordi Astrid syntes, det var så hyggeligt kun med kalenderlyset og 4 små stearinlys tændt. Jeg kan godt sige ljys!

Jeg er stadig glad for min vuggestue og de siger jeg er en bestemt lille dame, der ikke viger til side og meget gerne vil først i rækken og som stædigt bliver ved og ved til jeg lykkes med det jeg gerne vil. Kravle på bObles-tumledyr fx. Det elsker jeg og prøver at følge med de store børn, når de laver baner af dem, som man så skal løbe/kravle/tumle på.

Jeg vågner med sang og elsker at synge dagen igennem. Kan ikke så mange sange, men “sur, sur mer sur” (sur sur sur, lille bi) er god, og det er “bim bam bum” også (Mester Jacob), men så kan jeg jo fakter til de sange, som vi lærer i vuggestuen; bjørnen sover, lille Peter Edderkop osv). Og da mor sagde, jeg skulle have lynet min jakke, så lavede jeg lyn med fingeren, som jeg har lært i én af sangene.

Det er lige præcis hvad jeg er. 16 måneder gammel og en dejlig lille humørbombe. Jeg er vild med min vuggestue – og de er vilde med mig. De siger, jeg er det nemmeste, sjoveste, dejligste barn. Og det er jeg bestemt også. Jeg er rigtig dygtig til at gå, løbe og klatre, men jeg gider ikke cykle på scooter eller 3-hjulet. Tilgengæld syntes jeg det bedste er at få lov at dække bord og tage ud af bordet – gerne sammen med Astrid, så spæner vi frem og tilbage med glas, tallerkner osv.

Jeg er ikke nogen sprogekvillibrist (som min søster) men det er jo mine forældres skyld. De har jo ikke snakket, læst og sunget med mig så intenst, som de gjorde med hende. Faktisk måtte jeg selv hen i bogreolen og hente bøger og sætte mig med dem, før de fattede, at jeg måske også ville have læst lidt højt. Nu får jeg lov at ligge og kigge i bøger, inden jeg skal sove om aftenen. Det er nemlig slut med godnat-sutflaske – fordi jeg vågnede klokken 05-alt-for-tidligt – med kamptung tisseble eller måske endda bare vækkede mig selv, fordi min blære var fyldt. Efter natflasken er væk, sover jeg lige igennem natten til klokken halv syv. Sådan!

Men mit ordforråd.. ja det er stadig meget sølle. Jeg pludrer og pladrer, men siger ikke noget forståeligt for andre end mine forældre. Jeg er eminent til at pege dog. Jeg kan sige op, hej, av, nej, ja, mere og min. Og nogle gange kalder jeg noget, der lyder som “moar”, og jeg kan også sige “far”, men peger så på Astrid.. ikke så kvikt. Og så kan jeg nogle babytegn: abe, fisk, banan og regnvejr. Det kommer man jo heller ikke langt med ude i samfundet. Men sprog eller ej, så bliver jeg forstået det meste af tiden, og jeg er også eminent til at manipulere. Far foreksempel. Hvis han siger, at jeg ikke må lege med hans IPhone, så piver jeg, og når han så giver mig den alligevel, så gnækker jeg he-he. Så vandt jeg – igen!

Og så er jeg det kærligste lille kysse- og krammebarn. Jeg giver de bedste og længste kram, med lyd og kys. Uuuuuhmmmm! Og så lige et *smak*-snotkys oveni.

Jeg tror ikke, der er styr på hvor mange tænder jeg har fået. Typisk 2. barn-syndrom. Men en 8-9 stykker måske. Jeg vejer omkring 12 kg fordelt på ca 79 cm. Så lidt babyrund er jeg vel – heh.

I har ikke sparket hårdt nok til min mor. Hun er imponerende effektiv med byggeprojekter og lignende i huset, men ufattelig sløv med at opdatere min blog med nyheder!

Siden sidst har jeg jo været på ferie med hele min familie; mor, far, Astrid, moster, Per, Sofie, Anika, Morfar og Aase. Vi var 14 dage på luksushotel i Alanya og vi nød det allesammen. Jeg var lidt genert i starten og holdt mig tæt til mine forældre, men tøede langsomt op i løbet af ferien og hilste med et forsigtig “aiiii”. Vi holdt min 1-års fødselsdag i Tyrkiet og jeg fik gaver og flag. Alle vi børn klarede flyveturen rigtig flot og vores forældre syntes slet ikke, at vi var besværlige at have med på ferie

Dagen efter vi kom hjem, skulle jeg begynde i vuggestue. Den samme som Astrid har gået i, bare på en anden stue. Min indkøring gik rigtig godt. Jeg er jo bare så glad og smilende, at de ikke kan stå for mig, og alle de tre voksne på stuen fik krammer og blev nulret i nakkehåret. For jeg er nemlig et rigtig krammedyr.

En enkelt dag måtte mor dog hente mig hjem igen, for jeg var ved at få 2 tænder samtidigt, og havde det så skidt, at jeg var forfærdelig pjevs og ked af det. Næste dag var jeg tilbage og var den gode gamle humørbombe. Jeg sov til middag i vuggestuen efter den første uge, så da mor skulle tilbage på arbejde den 30. juni, var jeg bare fuldt indkørt og et rigtigt vuggestuebarn.

Mor og far forsøgte at måle mig, når nu jeg er blevet 1 år, men jeg var ikke så nem at få til at stå eller ligge stille. Det var nemmere at veje mig, og jeg er nu 12 kg og har 6 tænder i munden.

Jeg nåede det inden jeg blev 11 måneder, for hos mosters fødselsdag sidste weekend tog jeg de første skridt uden at holde. Jeg har ikke gidet øve mig med hverken gå-vogn eller dukkevogn og faktisk fik jeg fuldstændig spaghetti-ben og blev tudefjæs, hvis nogen (fx mormor) tog mig i hænderne og prøvede at gå med mig. Eller hvis jeg blev placeret ved gå-vognen. Nej tak! Jeg ville selv lære det og det kan jeg så nu, og jeg er helt stolt og godt tilfreds med mig selv. Mine forældre er naturligvis også behørigt imponerede. Nu hvor jeg så godt kan gå, så gider jeg godt dukkevognen og mor har lært mig, hvordan man kører fra den ene ende af stuen og tilbage igen, uden at skulle vende vognen. Der er video af mig der går i Videogalleriet.

Og så kan jeg også give en lille status på min tandbeholdning. Jeg har de to tænder i undermunden som jeg fik i februar, og idag er min højre fortand lige brudt igennem i overmunden. Jeg har ellers klaret mig fint med kun to undertænder og er ganske ferm til at gnaske gulerødder.

Jeg skal snart i vuggestue og mor skal snart tilbage på arbejde. Når vi kommer hjem fra ferie i juni, begynder min indkøring i Astrids gamle vuggestue Kongehuset. Nu hvor jeg kan gå, syntes min mor også at jeg er ret klar til at komme ud blandt andre børn og give den gas. Jeg bruger jo ikke sut, eller sutteklud, eller bamse, så der får de nok lidt svært ved at trøste mig i vuggestuen, men mon ikke at det slet ikke bliver nødvendigt med mit gode humør og milde sind. Hehe. Jeg kan altså være en rigtig hidsigprop og kan godt give Astrid igen, hvis hun møffer for meget med mig. Så skubber jeg hende væk og råber.

Min mor er stoppet med at amme mig om natten, da hun var træt af, at jeg brugte hende som sut i timevis, så nu får jeg en flaske med modermælkserstatning, når jeg vågner. Det er fars job nu at give mig mad, og de første nætter på afvænning sov hun på sofaen nedenunder, så hun ikke kunne høre mig græde og forbarme sig over mig. Heldigvis havde hun købt en rigtig god sutteflaske, så jeg gad godt spise af den.

Nu er sommeren på vej og vi har taget haven i brug, og jeg syntes, det er så hyggeligt at nusse rundt ude ved sandkassen, når Astrid også leger der. Jeg har spist lidt jord, men vist ikke så meget, at det gør noget. Og vi har fået plastikrutsjebanen tilbage fra naboerne, så jeg får mig nogle rutsjeture. Det kan jeg også ret godt lide.

Idag er jeg 8 måneder, og det er 2 måneder siden, min mor sidst skrev her for mig. Hun er ret sløv og har mange undskyldninger. Men nu kan det så fortælles at jeg forleden da fik min første tand. Jeg har i flere uger haft tynd vandig afføring flere gange om dagen, men ingen feber, så mor og far troede det var noget med min kost, og var faktisk ude i en “ingen komælk i min mad”-plan, da far pludselig mærkede den lille spidse kant af tanden i min undermund. Så var det hele meget klarere. Også hvorfor jeg er vågnet i tide og utide om natten for at komme ind til mor og blive ammet/sutte hele natten. Arj, det er det bedste. At bruge mor som sut. Jeg vil nemlig ikke tage en rigtig sut og heller ikke nusseklud eller bamse. Kun mor! Mor kan så heller ikke rigtig finde ud af at lægge mig i seng om aftenen. Det er far bedst til. Han siger at det er fordi han er så kedelig, at jeg bare falder i søvn, når han nynner og vugger mig i armene. Man kan nemlig ikke bare lægge mig i sengen i vågen tilstand. Jeg kan jo rejse mig nu, så jeg hiver mig hylende op i tremmerne og ser ud på dem med våde øjne og snottud. Det virker.

Jeg kravler stadig ikke på hænder og knæ, og mor er i tvivl om jeg overhovedet kommer til det, for det går lynende stærkt på maven og så bruger jeg det meste af dagen på at rejse mig op af alting.. og falde også. Jeg har slået mit hovedet alt for mange gange. Av! Idag fik jeg lov at prøve at kravle op af trappen. Det var jeg bare et naturtalent til. Jeg kan godt sidde selv på gulvet, men jeg gør det ikke meget, da jeg lynhurtig kaster mig på maven og så hen for at rejse mig op af et eller andet.

Mor og moster prøvede at måle mig på gulvet og de fik mig vist målt til 70 cm. Jeg vejer 8,2 kg.

Jeg er ikke så vild med at blive lagt i min barnevogn og jeg er så superstærk, at jeg let kan hive mig op i kalechen og så må mor igen og igen putte mig ned i voksi-posen. Hun bliver også nød til at trave med vognen, for modsat Astrid, så kan man ikke bare lægge mig ud for at sove. Jeg skal traves i søvn – under protest! Mor bliver lidt irreteret når jeg hele tiden rejser mig i vognen, men hvis man så lige stikker næbbet op over barnevognsdækkenet og stikker hende et bredt smil, så bliver hun alligevel lidt blød.

I det hele taget er jeg slet ikke sådan en sovetryne som Astrid var. Jeg tager kun en formiddagslur og så sover jeg først igen, når jeg bliver lagt ved 19-20 tiden. Enkelte gange bliver det til en halv time ved firetiden, når Astrid skal hentes. Men sjældent. Fordi jeg patter på mor hele natten, er det fars tjans at tage mig med nedenunder tidligt om morgenen, så mor lige får lidt fred, inden Astrid også skal op og vi skal igang med morgenens gøremål. Nogengange spiser jeg lidt havregrød – andre gange hygger vi bare inden vi vækker de 2 syvsovere.

Jeg er begyndt at spise rugbrødshapsere. Det kan jeg godt lide. Jeg spiser dem selv, men ikke pænt, men det skal jeg nok lære. Idag har jeg fået både med leverpostej og nogle med smøreost.

Astrid og jeg er forresten blevet passet ude for første gang sammen. Det var morfar og Åse der var så heldige at være babysitters, da mor og far skulle til min mors kusine Helles 30 års fødselsdag. Vi var egentlig ret gode til at blive passet af dem. Jeg blev lidt ked af det, da jeg skulle sove, men så vuggede Åse mig bare i søvn, og så sov jeg pænt i min barnevogn. Jeg vågnede lidt hen af aftenen, men så fik jeg lidt af drikke fra en kop og blev lagt igen. Mor kom klokken tolv og troede jeg var vågen og ville ammes, men jeg sov bare helt til klokken fem og så var der ellers også tryk på mælkehanerne, skal jeg love for.

Min mor har fået en ny bæredims – en Beco – som jeg bliver båret i når hun ikke orker at slæbe mig med rundt i huset på armen. Hvis hun skal pakke varer for eksempel. Eller snakke med håndværkerne. Vi er nemlig ved at få lavet badeværelse i kælderen. Så sidder jeg omme på ryggen af hende og smiler frækt til dem.

Måske har jeg haft skoldkopper. Det vides ikke med sikkerhed, men én fra min mødregruppe var rask smittebærer, da jeg besøgte ham og så fik jeg et par knopper på kinden et stykke tid efter. Kunne godt ligne skoldkopper, men måske ikke, eller måske kan jeg stadig få det én gang til, fordi det var så lidt, at jeg måske ikke er immun næste gang alligevel. Det vil tiden vise.

Nu er min mor holdt op med at skrive på Astrids dagbog, så håber jeg hun får mere tid til at skrive her på min, for det har da været lidt sølle. Jeg er blevet 6 måneder og i næsten en måned, har jeg kunne møve mig hen over gulvet. Jeg er ret hurtigt og jeg elsker at snige mig ind under sofabordet og hive lidt i alle mors og fars computerledninger – heh. Jeg er ikke den stille type. Når jeg ser noget eller nogle jeg kan lide, så “råber” jeg meget højt hæ-hæ-hæ-hæ, næsten så man får ondt i ørerne. Jeg kan ikke sidde selv alene endnu, og min mor er også for sløv til at sætte sig med mig på gulvet og øve. Suk. Jeg spiser mos af ærter, gulerødder, kartoffel mm og er også lige begyndt med lidt kødboller. Jeg er god til at drikke af en kop, hvis man lige holder den for mig. Så slubrer jeg en masse vand. Uhm. Det med at sove igennem kunne jeg jo allerede, da jeg var 2 måneder, så det gider jeg ikke mere. Nu vågner jeg allerede ved tolvtiden og igen ved firetiden. Det syntes mine forældre er lidt trættende. For så ligger jeg rigtig meget inde i deres seng, fordi mor falder i søvn og ikke får lagt mig tilbage i min egen seng inde på mit og Astrids værelse.

Det er ikke nemt at dele værelse med Astrid, får jeg bliver lagt tidligere end hende, men næsten hver aften, når hun skal i seng, får hun vækket mig. Så skal jeg vugges i søvn igen – for det er slut med bare at lægge mig i vågen tilstand og gå. Nu vil jeg vugges eller ammes i søvn. Det syntes mine forældre OGSÅ er lidt trættende, men derudover er jeg rigtig glad og nem og medgørlig og ret robust overfor min tumlende søster, der nogle gange kommer over mig som lyn fra en klar himmel. Så “råber” jeg advarende, når hun klemmer mig for hårdt eller lægger sig ovenpå mig.

Jeg er stor og superstærk. Jeg ved ikke rigtig hvor lang jeg er, måske 68-69 cm og jeg vejer ca 7,8 kg. Man skal virkelig holde fast, når jeg først sætter kurs mod ét eller andet. Jeg er ret forelsket i mors clockradio, der har nogle fantastiske røde lysende tal, som jeg gerne vil have fat i. Så må kun lige slå en klo i benene på mig, så jeg ikke lemmer den ud over sengekanten.

Altså min søster bliver videofilmet og alting, bare fordi hun kan cykle uden støttehjul, men jeg har vendt mig om på maven i over en uge, uden at det er blevet hverken filmet, noteret eller bare rost til skyerne. Hmrpff. Jeg gad nok vide hvilke motoriske krumspring, man skal lave for at blive bemærket her i huset.

Jeg holder min mor igang om dagen. For jeg gider ikke ligge så længe og lege selv. Jeg gider heller ikke sidde og fise den af på skødet. Nejs. Jeg vil stå op. Hele tiden. Og det siger mor er lidt hårdt for armene, for jeg er ikke nogen letvægter og selvom jeg selv står på benene, skal hun bruge lidt kræfter alligevel. Jeg blev vejet, da vi var til kostvejledning for 1½ uge siden. 7 kilo og 68 cm. Jeg er en stor pige allerede. Mor er begyndt at give mig majs-, ris- eller hirsegrød og Astrid er god til at hjælpe mig med at spise den. Hun henter en ske, og så spiser hun 3/4 af grøden selv. Heh.

Jeg sover fra 7-8 tiden om aftenen til ved 5-6 tiden om morgenen, hvor jeg så vil have lidt morgenmad. Nogle gange sover jeg længere. I morges blev den syv, inden jeg kaldte på mor. Så glæder jeg mig så meget til at få noget at spise, at jeg ikke kan ligge stille og blive ammet. Jeg sparker så meget med benene og ligger så uroligt, at mor bliver nød til at fiksere mig i en benlås. Hun bliver hudløs på lårene af, at jeg sparker og gnider mine fødder mod dem, siger hun.

Mit fine mørke lange hår er ved at være godt slidt af. Det er ikke til at vide, om jeg bliver mørk- eller lyshåret som Astrid. Lige nu er det sådan mellemblondt. Det er mange længder, men mor nænner ikke at klippe det, selvom far syntes det ser fjollet ud med de lange totter og skaldede pletter.

Jeg sover så meget om natten, at jeg ikke tager de længste lure om dagen. Min mor havde ellers glædet sig til, at jeg sov ligeså meget, som Astrid gjorde, da hun var lille. Men det gør jeg ikke. Nogle dage sover jeg kun en times tid om formiddagen og kun en lille lur om eftermiddagen. Sådan er det bare.

Jeg er den nemmeste baby, syntes min mor ihvertilfælde. Det var overhovedet ikke besværligt at have mig med ud at rejse, da mor, mormor, Astrid, far og jeg var i Budapest. Jeg kunne rigtig godt lide at hænge i strækviklen, som mor havde lånt med af én fra slyngebarn.dk, og så lavede jeg ikke rigtig meget andet end at sove og spise. Astrid og jeg sov begge to på gulvet ved siden af mors og fars seng i lejligheden. Mormor havde sit eget værelse. Jeg blev lagt i seng samtidigt med Astrid ved otte-tiden og sov så helt frem til klokken fire-fem-tiden før jeg ville have morgenmad. Og i flyet til og fra Ungarn sov og spiste jeg også bare, så jeg forstyrrede ikke de andre passagerer. Det var mine forældre jo godt tilfredse med.

Det er snart en måned siden nu – tiden flyver og de sidste 3 uger har jeg sovet hele natten uden at få mad. Jeg vågner først ved syv-halvotte-tiden samtidigt med Astrid. Nogle gange er det hende, der vækker mig. Hun kan godt finde på at dumpe ned til mig i min tremmeseng og lige give en krammer. Jeg er på vagt overfor hendes lidt hårde knus, så jeg kan godt finde på at give et lille advarselskyl, når hun nærmer sig. Bare så hun ved at hun skal passe på. Heh

Min mave er helt klart blevet bedre og der er længere mellem at min mave slår knuder om aftenen.

Jeg er blevet vaccineret og vejet da jeg blev 3 måneder. 6500 gram. Imponerende ikk? Mit fine hår er blevet lidt tyndt i siderne, fordi jeg slider det lidt af, når jeg ligger og mosler. Mor og far ville jo ikke give mig sut fra begyndelsen, og da jeg så endelig måtte få den, kunne de ikke forstå, at jeg hellere vil sutte på min tommelfinger. Hey, den er lige ved hånden. Meget smartere end de der gummipropper. Mor vil ikke have, at jeg sutter på fingeren, men hun kan ikke få mig til at bruge sutten. Jeg kiler lige tomlen ind og vipper den ud, og så smasker jeg videre på min tommeltot. Det er sådan mor kan høre, når jeg er vågen og sulten om morgenen. Fordi jeg smasker så højt på min finger.